Opfølgning: Regeringens hjælpepakke - webinar for små virksomheder

Gratis webinar onsdag d. 8. april kl. 10

Webinaret er en opfølgning på det  webinar vi holdt d. 25. marts. Har du ikke set det, kan du se det her: https://vimeo.com/400629886 (du kan downloade de opdaterede slides fra webinaret her)

Statsautoriseret revisor Søren Revsbæk fortæller om de seneste nyheder vedrørende regeringens hjælpepakker, og hvordan de skal håndteres i praksis. 

Blandt andet kommer det til at handle om:

  • opsamling på lønsumskompensation; det kan nås endnu
  • opsamling på omsætningskompensationen; beregning og ansøgning
  • kompensation for faste udgifter: Hvordan beregnes det, og hvordan skal revisor ind over ansøgningen?
  • kompensation til medier og kunstnere.

Webinaret er målrettet selvstændigt erhvervsdrivende og ejere/ledere af mindre virksomheder samt deres administrative assistance, f.eks. bogholder.