Økonomistyring og årsafslutning som e-learning
(Diplomkursus for bogholdere modul 3)
På Økonomistyring og årsafslutning arbejder vi både med materiale fra bogføringen og i regneark.
Vi taler om budgetforløbet i virksomheder og arbejder med etableringsbudgetter, driftsbudgetter og likviditetskalkuler.
Herudover gennemgår vi, hvordan materialet fra bogføringen har en vigtig funktion i forhold til virksomhedens budgettering og budgetopfølgning, og vi ser på, hvilke oplysninger fra bogholderiet der er brug for i forhold til virksomhedens ledelse.
Vi arbejder med ledelsesrapportering, og du får et godt indblik i vigtige nøgletal, som gør dig i stand til at vurdere en virksomheds økonomi, som bankrådgiveren og andre interessenter ser den.
Derefter tager vi skridtet fra det daglige bogholderi og videre til årsafslutning. Vi gennemgår regler og lovstof vedrørende bogholderiet, lageret og årsregnskabet, du lærer om beskatning af personligt ejede virksomheder, og vi arbejder med de særlige opgaver, der ligger i bogholderiet i forbindelse med lukning af regnskaber, herunder reguleringer, hensættelser og periodisering.
Indhold:
- Gennemgang af nøgletal
- Øvelse i nøgletalsberegninger
- Opstilling af perioderegnskaber
- Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
- Budgetopfølgning og budgetkalkuler
- Ledelsesrapportering
- Lovgrundlaget i bogholderiet
- Regler for varelageret
- Årsafslutning, herunder regulering for egenandele mv.
- Periodiseringer og hensættelser
- Fra færdigbogført materiale til udvidet selvangivelse
- Afslutning til revisor, samarbejdet med revisor
Der vil være hjemmearbejde, herunder læsemateriale og bogføring.
Forudsætninger: For at få fuldt udbytte af kurset, skal du have deltaget i Regnskabsskolens kursus i løn- og personaleadministration (Diplomkursets modul 2) eller have tilsvarende forudsætninger.
Adgangen til kurset gælder i 1 år. Opdaterer vi kurset undervejs, får du naturligvis opdateringerne med.
Du får 3 timers individuel undervisning (1:1-tid med en underviser fra Regnskabsskolen) via Skype og fjernskrivebord, når du køber kurset. Brug tiden til at få hjælp til de spørgsmål, som er vigtigst for dig - måske kan I tale om et aktuelt budget, du er ved at udarbejde, eller I kan gennemgå dine løsninger af kursets opgaver.
Er du i tvivl om, om dette kursus er noget for dig, så kontakt os endelig på e-kursus@regnskabsskolen.dk eller tlf. 33330161.