Grundkursus i bogføring som e-learning

(Diplomkursus for bogholdere modul 1)

 

Stort kursus med bogføring i e-conomic.

Lær det, når du vil som e-kursus med individuel underviser tilknyttet og tre timers 1:1-support.

På Grundkursus i bogføring lærer du bogføring helt fra grunden: Vi gennemgår regnskabets opbygning, øver os i at bogføre finansbilag, lave fakturaer og bogføre kreditorbilag. Vi gennemgår bankafstemninger, og du får tjek på, hvordan man læser et regnskab, og hvad de forskellige dele af et regnskab fortæller om virksomheden.

Indhold

  • Grundig introduktion til regnskabsprogrammet e-conomic

  • Opbygning af kontoplan

  • Indtastning af åbningsbalancer

  • Import af data til økonomisystemet

  • Bogføring af finansbilag inkl. mellemregninger, privatforbrug

  • Gennemgang af fradragsberettigede udgifter

  • Moms i Danmark og ved handel med udlandet og bogføring af momsen, momsafstemning og kontrol

  • Oprettelse og vedligeholdelse af debitor- og kreditorkartotek

  • Fakturaer og kreditnotaer

  • Generel økonomiforståelse og overblik over regnskabet

Du får

  • Over 9 timers video – fordelt på 47 særskilte videoer

  • Opgaver (med løsninger) til hvert emneområde

  • Ekstraopgaver til at træne bogføring – med autentiske bilag

  • Regnskabsskolens bøger som e-bøger (eller trykte, hvis du ønsker det):
    - Bogen om bogføring med e-conomic
    - Moms og momsfradrag
    - Bogen om fradrag i erhvervsdrivende virksomheder

  • Masser af bonusmateriale

  • 3 timers individuel undervisning

Udbytte

Efter kurset vil du være i stand til at åbne din egen bogføringskreds og bogføre købs- og salgsfaktura, finansposteringer og afstemme bank. Du vil have overblik over de forskellige elementer i et regnskab og have indblik i de ord og begreber, der bruges i bogholderiet. Kurset er meget velegnet for kursister, som ønsker en grundig og effektiv indlæring med fokus på best pratice i bogholderiet.

Grundkursus er samtidig modul 1 i Regnskabsskolens ”Diplomkursus for bogholdere”, så du har med Grundkursus for bogføring et rigtig godt udgangspunkt for videre uddannelse.

Adgangen til kurset gælder i 1 år. Opdaterer vi kurset undervejs, får du naturligvis opdateringerne med.

Er du i tvivl om om dette kursus er noget for dig, så kontakt os endelig på e-kursus@regnskabsskolen.dk eller tlf. 33330161.

Bemærk, at selvom der står "abonnement", når du køber kurset, trækker vi ingen penge automatisk når dit års adgang er gået! Det er en engangsudgift, og du vil altid selv kunne vælge, om du ønsker at forlænge din adgang.

 

"Jeg synes Regnskabsskolens e-kurser er utrolig gode. Jeg foretrækker e-kurser fremfor klasseundervisning, fordi jeg kan tage tingene i mit eget tempo og kan stoppe og gå tilbage, indtil jeg er helt sikker på, at jeg har forstået det. Anette og Birger er rigtig dygtige til at fortælle svære ting på en ret enkel måde. Det føles som om, man har en dialog med dem, imens man ser videoerne. Opgaverne og ekstramaterialet understøtter ens indlæring godt undervejs. En særlig ros til Anettes bøger, der kommer omkring alt, hvad man skal vide, for at være en dygtig regnskabsmedarbejder."

Ludmilla Skjærbæk

Modul 1