From: Regnskabsskolen/Anette Sand <post@regnskabsskolen.dk>
Subject: Nyt om sponsoraftaler - og et arrangement for bogholdere

Hej Læser

Vi glæder os helt vildt til 2018. Det er der især én grund til, som du kan se længere nede.

Først noget helt fagligt:

Kørselstakster 2018

De nye kørselstakster er kommet. (Mon du deltog i vores Facebook-konkurrence om at gætte dem? Kun én gættede rigtigt.)

Efter i flere år i træk at være faldet er taksterne nu steget - meget lidt. Du kan se dem her: Kilometerpenge/kørselsgodtgørelse 2018

Invitation: Festival for selvstændige i januar (GRATIS)

[Banner: Festival for selvstændige]

Vi er igen i år gået sammen med Billy, Dana og Advodan om en festival for selvstændige. Arrangementet er gratis for dig med cvr-nr.

Der bliver masser af mulighed for netværk og 3 talere:

  • Anette Sand: Hvad ved konkurrenterne om dit regnskab?
  • Toke Kruse:Sådan får du unfair konkurrencefordele som selvstændig
  • Susanne Landbo Quedens: De fem vigtigste ting at vide som selvstændig

Du kan læse mere om arrangementet her, hvor du også kan tilmelde dig: Festival for selvstændige

Interessant dom om sponsorater (Kasi-sagen)

Anette har før skrevet om de betingelser, der skal være opfyldt, for at sponsorater er fradragsberettigede for en virksomhed:

  • Synlighed/værdi for pengene: De penge (eller øvrige værdi), du yder, skal modsvares af en eksponering, som kan berettige den omkostning, sponsoratet udgør for din virksomhed.
  • Relevans: Dit valg af sponsorat skal træffes ud fra, hvor du forventer, at dine kunder eller potentielle kunder vil se dig.
  • Ikke private interesser: Når fradragsmuligheden for et sponsorat skal vurderes, ser SKAT på, om sponsoratet finder sted ud fra ejerens/direktørens private overvejelser, eller om sponsoratet virkelig er i virksomhedens interesse.

Nu er der imidlertid kommet en meget interessant landsretsafgørelse i den meget omtalte Kasi-sag, som nok vil få indflydelse på, hvordan den slags sager vurderes fremover.

Læs om den her:

Kasi-sagen: Interessant afgørelse om sponsorater

Regnskabsskolen flytter (og får god plads - yes!)

Den 1. januar 2018 får vi ny adresse. Vi flytter nemlig til Valby.

For dig betyder det:

  • Bedre (gratis) parkeringsforhold, hvis du kommer i bil (de kunne heller ikke blive meget værre end her på Nørrebro)
  • Kort gåtur fra stationen (Ny Ellebjerg), hvis du kommer med det offentlige

Der bliver også bedre forhold for dig, når du kommer på kursus eller infomøde hos os. Vi får nemlig et meget større undervisningslokale med plads til store armbevægelser. Det har vi især én her på kontoret, der glæder sig til!

[Billede af Anette der underviser]

Vores nye adresse er: Trekronergade 120, 2500 Valby.

Et godt tilbud til professionelle bogholdere

Helt kort her til sidst har vi lige et tilbud til dig, der arbejder som bogholder:

Fradrag og skat vedrørende personalegoder, reklame og repræsentation + Ferieloven – de nye regler (og økonomien i dem)

Hvor er det lige, grænserne går? Hvordan kan vi som bogholdere understøtte virksomhedernes gode vaner vedrørende personalegoder og tydeliggøre grænsen mellem reklame og repræsentation? Og hvordan håndterer vi de forskellige typer personalegoder i bogføringen?

Kom og hør Anette fortælle om de aktuelle regler og beløbsgrænser. Du får gode tips til det konkrete bogholderi med hjem, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte de praktiske udfordringer med kolleger i kaffepausen.

Efter pausen får du et overblik over den nye ferielov. Vi fokuserer på, hvor de væsentlige ændringer ligger, og kommer med en tidsplan for, hvornår vi skal begynde at interessere os for sagen i bogholderiet.

Det foregår d. 6. februar kl. 13 og koster 200 kr. Tilmelding her: Fradrag, skat og ny ferielov – arrangement for bogholdere

De bedste hilsner
Regnskabsskolen

P.S. Tjek vores opdaterede kursuskalender for 2018