Subject:
Se de indefrosne feriepenge - og kursus i VSO
Hej
Det er en travl tid i Regnskabsskolen. Vi har undervisning i både Aarhus og København. Årets sidste hold Diplombogholdere skal snart til eksamen - næste hold starter d. 16. januar. De nye takster og satser er offentliggjort fra Skattestyrelsen, så meget materiale skal opdateres, og nyt skal produceres. Vi udvikler nye e-kurser og har også et par nye fremmødekurser på næste års program. Sidstnævnte kan du læse om i dette nyhedsbrev.
Nye takster og satser for 2020
Lad os starte med de nye takster, som traditionen tro er at finde på Anettes blog: Takster og satser 2020
Det er revisor Kasper Kyndsberg der underviser, og kurset er et 1-dagskursus i grundlæggende skatteberegning, skatteplanlægning og virksomhedsskatteordning for erhvervsdrivende med personligt ejede virksomheder, f.eks. enkeltmandsvirksomheder, og bogholdere der arbejder med dem.
Fra 1. september 2020 har vi som bekendt en ny ferielov. Det betyder at vi lige nu er i en overgangsordning mellem den nye og den gamle.
Den nye lov introducerer begrebet “samtidighedsferie”, og det har den konsekvens, at al den ferie, som opspares i perioden 1.9.2019 – 31.8.2020, skal opgøres, feriepengene skal beregnes, og det hele skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler. Her står pengene så, til medarbejderen forlader arbejdsmarkedet – som hovedregel ved folkepensionsalderen.
På borger.dk og virk.dk kan hhv. medarbejdere og virksomheder følge med I hvad der er opsparet. Det kan du læse mere om - og finde de præcise links til - på Anettes blog: Indefrosne feriepenge - se dem her
Månedens bog: Årsafslutning i bogholderiet
Året er ved at være slut, så hvad er mere passende end at vælge "Årsafslutning i bogholderiet" som månedens bog i december? At den er månedens bog, betyder, at du sparer 20 % ved at bruge rabatkoden '20tilmig' ved betaling.
Nyt kursus: Bogføring og årsafslutning med Uniconta
I det nye år får vi endnu et nyt kursus på programmet. Det er Birger Carlsen, der underviser på 2-dageskurset Bogføring og årsafslutning med Uniconta. Kender du ikke Uniconta, vil du måske lige høre, hvad Anette har at sige om det, på videoen her (klik på billedet - så åbner videoen i din browser):
P.S. Du kan nu endelig betale med andre betalingskort end Dankort i vores webshop. Du finder vores kurser og bøger her: Regnskabsskolens butik
Ri Regnskabsskolen - Skagensgade 1, 2630 Taastrup, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Jul 2, 2025 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)