From: Regnskabsskolen/Anette Sand <post@regnskabsskolen.dk>
Subject: Regnskabsskolen er flyttet - og vigtige datoer i 2018

Hej Læser

Rigtig godt nytår! Vi håber, du er kommet godt ind i 2018.

Her på kontoret knokler vi med at komme på plads i vores nye lokaler på Trekronergade i Valby, men vi har lige lidt praktisk nyt til dig - og ikke mindst en invitation til vores reception meget snart.

Rejseafregningsskema for 2018

Rejseafregningsskemaet for 2018 er nu klar. Kilometergodtgørelse og diætsatser er ændret i forhold til 2017. Du kan downloade skemaet på Anettes blog:

Rejseafregningsskema 2018

Husk de vigtige datoer i 2018

På bloggen finder du også en praktisk liste over vigtige datoer i 2018. Download listen, og slet de linjer, der ikke vedrører din virksomhed – så har du en tilpasset oversigt til opslagstavlen. Og så glemmer du ikke momsfrister og andet vigtigt i årets løb.

Hent listen over de vigtige datoer her

(Billigt) arrangement for bogholdere

Er du bogholder? Så vil vi gerne se dig d. 6. februar:

Hvor er det lige, grænserne går? Hvordan kan vi som bogholdere understøtte virksomhedernes gode vaner vedrørende personalegoder og tydeliggøre grænsen mellem reklame og repræsentation? Og hvordan håndterer vi de forskellige typer personalegoder i bogføringen?

Kom og hør Anette fortælle om de aktuelle regler og beløbsgrænser. Du får gode tips til det konkrete bogholderi med hjem, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og drøfte de praktiske udfordringer med kolleger i kaffepausen.

Desuden får du overblik over de væsentlige ændringer i den nye ferielov. 

Arrangementet koster kun 200 kr., og du kan læse mere om det her: 

Fradrag, skat og ny ferielov – arrangement for bogholdere

Invitation til reception

Kom og se vores nye kontor, og hør om alle de muligheder, vi har i det nye undervisningslokale og e-kursuslokale.

Vi holder reception/housewarming d. 12. januar kl. 14-17, og du er velkommen! Vi har vedhæftet invitationen som pdf-fil.

(Hvis du har lyst til at fortælle på Facebook, at du har tænkt dig at kigge forbi, kan du tilmelde dig begivenheden her: https://www.facebook.com/events/1517400581680486/)

20 eller 25 % moms?

Driller det dig, at man lægger 25 % moms på en vare, men kun trækker 20 % moms fra den? Så er du ikke alene! 8000 mennesker har set Anettes lille video på Facebook, hvor hun opklarer forvirringen - med duploklodser. Se den her:

Anette leger med lego

Ny fragtmulighed i bogshoppen

Må vi vente med at sende dine bøger til på fredag? Vi har indført "fragtfri fredag" i vores webshop. Brug rabatkoden 'fredag', så giver vi fragten! (Køb for over 500 kr. er altid fragtfri.)

Du finder vores udvalg af bøger her: Regnskabsskolens bøger

 

De bedste hilsner
Regnskabsskolen

P.S. Se vores kursuskalender for det nye år her

Vedhæftede filer