Subject:
Elcykler, kontrollerede transaktioner, webinar om skat og fradrag
Hej
Vi er ved at være tilbage på fuld bemanding efter sommerferien, og vi glæder os til snart at byde vores kursister velkommen i kursuslokalet igen. I første omgang vores hold kommende diplombogholdere, der starter d. 13. august. Vil du også lære noget nyt i år, så se, om noget i vores kursusprogram for resten af året skulle friste dig, her: Kursuskalender
Hvor mange kassekladder har man brug for?
I de lidt større regnskabsprogrammer er det sådan, at man kan vælge at lave mere end én kassekladde. Det kan man ikke i de helt små, men i de lidt større som e-conomic og Uniconta kan man. Men kan man ikke bare nøjes med én? Eller skal man i virkeligheden hellere have en til hver måned i året? Hvad er smartest? Det har Anette en mening om, som du kan høre (eller læse) her: Kassekladder - hvor mange skal man bruge?
Tager din medarbejder el-cyklen hjem? Det koster i skat
El-cyklen vinder frem som transportmiddel – også hos virksomheder, som måske gerne vil benytte et mere klimavenligt alternativ til bil- og taxakørsel, når medarbejderne skal rundt til kundemøder o.lign.
Skattemæssigt gør det ingen forskel for virksomheden, men hvis den lader medarbejderne låne el-cyklerne hjem fra arbejde, har det skattemæssige konsekvenser – for medarbejderne, altså. Læs mere på Anettes blog:
Til dig med selskab: Husk at indberette de kontrollerede transaktioner
Sidste år blev reglerne for kontrollerede transaktioner strammet. Siden 4. september 2019 har man skullet indberette dem mere nøjagtigt, end man skulle tidligere.
Men hvad er kontrollerede transaktioner, og hvordan indberetter man dem? Det kan du læse på statsaut. revisor Søren Revsbæks blog her:
(Hvis du ikke kan være med live, så tilmeld dig alligevel - vi sender optagelsen ud til alle tilmeldte bagefter.)
Ændring i momsfristerne pga. corona-situationen
Du har allerede opdaget det, hvis du er kvartalsmomset: Momsfristerne er ændret i år pga. corona-situationen. Det kan give de hårdt ramte virksomheder lidt luft i likviditeten, men har man råd til at betale momsen til den sædvanlige frist, kan det være en god ide at gøre det, for regningen kommer jo – selv om den kommer senere end sædvanligt.
De ændrede frister kan du se på Anettes blog - hvor du også finder et link til at se de øvrige frist-ændringer for din virksomhed:
Skal vi hjælpe dig med at få bogført - eller lære dig at gøre det selv - er du som altid velkommen til at kontakte os på tlf. 33330161 eller post@regnskabsskolen.dk
Ri Regnskabsskolen - Skagensgade 1, 2630 Taastrup, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Jul 3, 2025 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)