From: Regnskabsskolen/Anette Sand <post@regnskabsskolen.dk>
Subject: Ny bogføringsguide fra SKAT

Ny bogføringsguide fra SKAT

Hej Læser

SKAT har lavet en smart funktion på deres hjemmeside: En bogføringsguide, man kan taste sine bilagsoplysninger ind i og få at vide, om man har fradrag for udgiften, og hvordan de foreslår, at man bogfører den.

Dermed har vi også fået en statsgodkendt kontoplan. Den kommer Anette nok til at skrive mere om, når hun får nærstuderet den.

Og apropos Anette, så fik hun en overraskelse, da hun kørte bogføringsvejledningen igennem for at prøve den. Læs mere om SKATs bogføringsguide i indlægget her, hvor du også kan se, hvad overraskelsen bestod i:

Ny bogføringsguide fra SKAT (med overraskelser)

Vil du være bogholder til efteråret? Åbent for tilmeldinger

Vores Diplomkursus for bogholdere er populært, og næste hold er udsolgt. Men vi har åbnet for tilmeldingerne til det hold, som starter efter sommerferien, nærmere bestemt d. 23. august.

Starter du der, vil du være uddannet diplombogholder midt i oktober.

Læs mere her: Diplomkursus for bogholdere. (Hvis du er i tvivl om, om det er noget for dig, kan du læse en masse virkelig pæne ord, folk har sagt efter kurset, ude i højre side.)

Giver du dine kunder gaver? Bemærk momsen

Hvis du bruger formuleringer som "køb et par bukser i vores webshop, så lægger vi en gratis håndcreme med i pakken", så skal du være opmærksom på at du ikke har momsfradrag for indkøbet af gaverne (i dette tilfælde håndcremen).

Men måske kan du finde en bedre formulering, så du har lov at løfte momsen af. Læs mere på Anettes blog her:

Forærer du varer væk? Intet momsfradrag! (medmindre …)

Eksklusiv Facebook-konkurrence - vind chokolade og bøger

Vi skriver det ikke på Facebook, for konkurrencen er kun for jer der abonnerer på nyhedsbrevet her.

Vi udlodder en stor dåse Quality Street og 3 valgfri e-bøger fra vores webshop. For at deltage i lodtrækningen, skal du kommentere et af følgende tre indlæg - eller alle 3 - på Facebook (vi har stillet spørgsmål i dem, som gør dem nemme at kommentere).

For hvert af indlæggene, du kommenterer, får du et lod i konkurrencen. De tre indlæg er:

Indlægget om SKATs nye bogføringsguide

Indlægget om selvangivelsen

Indlægget om moms af gaver

Da vi ville lave konkurrencen her, tjekkede vi lige konkurrencereglerne (vi fandt et godt indlæg her: Få helt styr på Facebooks konkurrenceregler, og det er faktisk ret interessant at sætte sig ind i som deltager også - sikke mange der hopper i at tagge andre og dele indlæg).

Der står, at man gerne må kræve, at deltagerne liker ens side. Det gider vi altså ikke kræve, men vi vil selvfølgelig være rigtig glade, hvis du har lyst til at følge os der. Har du ligefrem lyst til at dele et indlæg, bliver vi så glade, at du måske vil mærke et virtuelt smækkys på din pande!

Og så skal vi lige huske at understrege til sidst, at konkurrencen ikke har tilknytning til Facebook, men er vores helt egen.

Vi håber du har lyst til at lege med. Vi trækker lod på tirsdag.

De bedste hilsner
Regnskabsskolen

P.S. Husk at du som nyhedsbrevslæser får 10 % i vores webshop med rabatkoden IV2017. Som noget nyt gælder koden nu også vores e-kurser, som du finder her: Regnskabsskolens e-kurser og blended learning