From: Regnskabsskolen/Anette Sand <post@regnskabsskolen.dk>
Subject: Nyt kursus for ledige, gratis foredrag og stor bognyhed

Hej Læser

Godt nyt til dig, der er ledig (send gerne nyheden videre, hvis du kender en, der er!): Vi kan nu i samarbejde med Nyledige.dk og Aalborg Handelsskole tilbyde 6 ugers jobrettet uddannelse i Økonomistyring med e-conomic og Excel. 9 kursusdage i Regnskabsskolen - og resten af tiden e-kursus med daglige konferencer, masser af video og gode opgaver med løsninger.

Nye AMU-kurser for ledige

Du kan læse mere om kurset her: Økonomistyring med e-conomic og Excel - tilmelding skal ske hos Nyledige.

Kurset er lige slået op, så der kommer nok mere tekst på siden efter påske. Ring (tlf. 33330161) eller skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål.

Bognyhed: Skat og moms - får du dine fradrag?

Den udkommer først om en måneds tid, men vi kan ikke lade være med at nævne den nu:

Tit handler bøger enten om skat eller om moms, men i hverdagen skal vi ofte tage stilling til både skat og moms på samme tidspunkt. Anette Sand og Søren Revsbæk har derfor samlet reglerne for skat og moms på ét sted i deres nye bog: Skat og moms - får du dine fradrag? Det er en grundbog i praktisk håndtering af moms og fradrag.

Hvis du vil, kan du forudbestille den nu, og så sender vi den til dig på udgivelsesdagen. Det kan du gøre her: Skat og moms - får du dine fradrag?

2 gratis foredrag

DANA har igen inviteret Anette til at fortælle om et væsentligt emne for selvstændige. Emnet denne gang er Økonomi, hvis din virksomhed skal vokse

Få svar på:

  • Hvad koster det at have en ansat?
  • Hvordan gør man rent praktisk med løn- og personaleadministration?
  • Hvordan er reglerne - og økonomien, hvis vi bruger freelancere?
  • Hvilke krav har medarbejderne til løn, arbejdsforhold og arbejdstider?
  • Må vi trække julegave, bryllupsgave, motionsløb, abonnement til den lokale svømmehal, kurser og alt det andet fra - for medarbejderen? 
  • Og hvad med os selv, når vi er ansat i vores egen virksomhed?

Der bliver som sædvanlig også tid til at netværke, så husk visitkortet! 

Det foregår i Valby d. 7. maj og i Kolding d. 24. maj - begge gange kl. 17-20. Arrangementet er gratis, og DANA gi'r en sandwich undervejs.

Tilmeld dig i Valby (Regnskabsskolens lokaler) her

Tilmeld dig i Kolding (TradeCity) her

Facebook-dilemma - hvad gør chefen mon her?

Anette udgav forleden et blogindlæg om ændring af ansættelsesvilkår – arbejdstidsændringer mv. Der er kommet et meget aktuelt spørgsmål i en kommentar, nemlig: Hvad stiller en arbejdsgiver op, hvis medarbejderen, der tager sig af firmaets Facebook-side, ikke længere vil være på Facebook (nu hvor det er kommet frem, at Facebook har solgt brugernes data)? Kan medarbejderen tvinges til at være på Facebook, fordi det er en nødvendig del af jobbet, eller må chefen se sig om efter en anden til opgaven?

Anette er gået i tænkeboks, men hvis du har lyst til at byde ind med en kommentar, så kig ind på bloggen, og giv dit besyv med. 

Hvis du stadig er på Facebook, kan du forresten følge vores side her

Rigtig god påske!

De bedste hilsner
Regnskabsskolen

P.S. Vores næste hold på Diplomkursus for bogholdere starter lige efter påske - den 5. april. (Der er ikke flere pladser på modul 1, men har du brug for at tage hele uddannelsen nu, så skriv til os - vi finder en løsning! Maks. 2 pladser kan vi finde i så fald.)