Budgetter, økonomistyring og ledelsesrapportering som blended learning

(Diplomkursus for bogholdere modul 3)

På Økonomistyring og ledelsesrapportering arbejder vi både med materiale fra bogføringen og i regneark. Men især arbejder vi i regneark. Vi taler om budgetforløbet i virksomheder og arbejder med etableringsbudgetter, driftsbudgetter og likviditetskalkuler.

Herudover gennemgår vi, hvordan materialet fra bogføringen har en vigtig funktion i forhold til virksomhedens budgettering og budgetopfølgning, og vi ser på, hvilke oplysninger fra bogholderiet, der er brug for i forhold til virksomhedens ledelse.

Vi arbejder med ledelsesrapportering, og du får et godt indblik i vigtige nøgletal, som gør dig i stand til at vurdere en virksomheds økonomi, som bankrådgiveren og andre interessenter ser den.

Indhold:

  • Gennemgang af nøgletal
  • Øvelse i nøgletalsberegninger
  • Opstilling af perioderegskaber
  • Udarbejdelse af etablerings-, drifts- og likviditetsbudget
  • Budgetopfølgning og budgetkalkuler
  • Ledelsesrapportering

Adgangen til kurset gælder i 1 år. Opdaterer vi kurset undervejs, får du naturligvis opdateringerne med.

Du får 1½ times individuel undervisning (1:1-tid med en underviser fra Regnskabsskolen) via Skype og fjernskrivebord, når du køber kurset. Brug tiden til at få hjælp til de spørgsmål, som er vigtigst for dig - måske kan I tale om et aktuelt budget, du er ved at udarbejde, eller I kan gennemgå dine løsninger af kursets opgaver.

Er du i tvivl om om dette kursus er noget for dig, så kontakt os endelig på e-kursus@regnskabsskolen.dk eller tlf. 33330161.

Bemærk, at selvom der står "abonnement", når du køber kurset, trækker vi ingen penge automatisk når dit års adgang er gået! Det er en engangsudgift, og du vil altid selv kunne vælge, om du ønsker at forlænge din adgang.


"Jeg synes Regnskabsskolens e-kurser er utrolig gode. Jeg foretrækker e-kurser fremfor klasseundervisning, fordi jeg kan tage tingene i mit eget tempo og kan stoppe og gå tilbage, indtil jeg er helt sikker på, at jeg har forstået det. Anette og Birger er rigtig dygtige til at fortælle svære ting på en ret enkel måde. Det føles som om, man har en dialog med dem, imens man ser videoerne. Opgaverne og ekstramaterialet understøtter ens indlæring godt undervejs. En særlig ros til Anettes bøger, der kommer omkring alt, hvad man skal vide, for at være en dygtig regnskabsmedarbejder."

Ludmilla Skjærbæk

card-modul3